Århundredets mordgåde
– fortalt på en ny måde
Søndag den 2. december 2012 kl. 14
Dobbeltmordet på Peter Bangsvej i 1948 er blevet kaldt århundredets mordgåde. Kontorchef Vilhelm Jacobsen og hans hustru, Inger Margrethe, blev myrdet i deres hjem under halvrituelle, mystiske omstændigheder, og morderen udlagde mærkelige falske spor.
Gåden har optaget politifolk i det meste af deres liv og også mange andre, fordi mordet trak tråde ud i samfundets ”pænere” kredse og måske hænger sammen med efterkrigstidens sortbørshandel, valutaspekulationer, spillemani, hemmelige elskere og den berømte ”Edderkop-sag”. Blev sagen lukket af højere instanser, da en afsløring var på vej?
Journalisten Peer Kaae har været dybt fascineret af historien, siden han hørte den som 8-årig af sin mormor, og besluttede at skrive en bog. Han gravede sig ned i et materiale, der bl.a. omfatter 42 kasser med politirapporter, herunder 12.500 afhøringer. Nogle af resultaterne fik han det amerikanske forbundspoliti, FBI, til at teste.
Peer Kaae fortæller historien på en dramatisk, levende måde med billeder, facts og anekdoter – og han kan sætte navn på morderen. ”Jeg fandt hans telefonnummer i fru Jacobsens lommebog og lagde puslespillet på en ny måde. Hr. X døde i 2005, ligger begravet på Søllerød Kirkegaard – og jeg har faktisk selv været meget tæt på hans familie”.
Pris: Medlemmer 40 kr. Andre: 60 kr.
Tilmelding: Børge Egelund Jørgensen
email hidden; JavaScript is required
Tlf. 4498 8003Sted: Hareskov Bibliotek, Poppel Allé 12