Hareskovby Medborgerforening er navnet på sammenlægningen af de to foreninger i 2006:
- Hareskovby Medborgerhus (HMH)
- Hareskov Grundejer- og Borgerforening (HGB)
Foreningen vil sikre, at Hareskovby er et velfungerende og vedkommende bysamfund.
Forening for borgerne i Hareskovby i 100 år
Der har været grundejerforeninger, borgerforeninger og medborgerforeninger i Hareskovby i omkring 100 år. Ingen kender det nøjagtige årstal, fordi et foreningsarkiv brændte i 1940.
1917: Hareskov Grundejer- og Borgerforening stiftes, men i kommunens arkiv kan man se, at der allerede før 1. verdenskrig kom en henvendelse til sognerådet – som det hed dengang – fra en grundejerforening i Hareskovby. Foreningens papirer er væk. Også navnet. Derfor er den først kendte forening fra 1917.
1920: Hareskov Grundejer- og Borgerforening får konkurrence af en ny forening, der kalder sig Hareskov Grunderforening.
1930: De to foreninger smelter sammen under navnet Hareskovby Grundejer- og Borgerforening, senere ændret til Hareskov Grundejer- og Beboerforening (HGB)
1981: Med navnet Hareskovby Medborgerhus (HMH) stiftes en forening omkring medborgerhuset Annexgården, Skandrups Allé 7. Huset tages i brug i 1986.
2006: Ved oprettelsen af den nye storkommune, Furesø Kommune – en sammenlægning af Værløse og Farum – bliver det besluttet at forene kræfterne i Hareskovby og slå HGB og HMH sammen til Hareskovby Medborgerforening, som i dag har omkring en tredjedel af byens husstande som medlemmer og derfor er et slagkraftigt organ i forhandlinger med kommunen, myndigheder og andre interesseområder. Med sine arrangementer vil foreningen styrke sammenhold og trivsel i Hareskovby.
Du bliver medlem ved indbetaling af årskontingent få 200 kr. for hele husstanden på konto 1551 – 6643787 eller via MobilePay: 25296. Husk at angive navn og adresse og gerne også e-mail.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Hvis du løbende vil orienteres om aktiviteter i Hareskovby Medborgerforening kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev. Udfyld felterne her til højre, så modtager du vores nyhedsbrev fremover.