Kunstens dag

illu-kunstensdagKunstens dag

Søndag den 26. april, kl. 11:00-17:00

Annexgården, biblioteket og skolen fyldes med kunst.
”Kunstens Dag” er blevet en tradition i Hareskovby. År for år er besøgstallet vokset, og i 2015 gennemføres det storslåede arrangement for 8. gang. Hareskovbys ”kulturtrekant” –
Hareskov Bibliotek, Hareskov Skole og Medborgerhuset Annexgården – lægger rammer til.


Vi inviterer som sædvanlig kunstnere, bosat i Hareskovby, til at udstille (også debutanter!) og kommer med mere information i det tidlige forår. Børnene udstiller i skolens store gymnastiksal, og det plejer ikke at være kedeligt.
Allerede nu kan afsløres, at nogle af de udstillende kunstnere vil demonstrere deres virke.
Der vil være aktiviteter for børn, lotteri med værker af de ud¬stillende kunstnere, og hyggelige ”caféer” for-skellige steder på området.
Furesøgarden trækker op gennem Hareskovby som en festlig optakt, borgmester Ole Bondo kommer og by-der velkommen og Værløse folkemusikanter underholder i løbet af dagen.

Hvis du ikke har udstillet tidligere, men gerne vil være med, så send en mail allerede nu til ”Kunstens Dag”s koordinator, Henning Bek: email hidden; JavaScript is required

Sted: Annexgården, Skandrups Allé 7, Hareskov bibliotek og Hareskov Skole, Poppel Allé 12
NB: Tag cyklen – der er erfaringsmæssigt for mange biler på den lille vej.

Dette indlæg blev udgivet i Kunstens Dag. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.