Annexgården, biblioteket og skolen fyldes med kunst
Søndag den 27. april, kl. 11:00-17:00
”Kunstens Dag” er blevet en tradition i Hareskovby.
År for år er besøgstallet vokset, og her i 2014 gennemføres det storslåede arrangement for 7. gang. Hareskovbys ”kulturtrekant” – Hareskov Bibliotek, Hareskov Skole og Medborgerhuset Annexgården – lægger rammer til.
Vi inviterer som sædvanlig kunstnere, bosat i Hareskovby, til at udstille (også debutanter!) og kommer med mere information i det tidlige forår.
Allerede nu kan afsløres, at nogle af de udstillende kunstnere vil demonstrere deres virke. Der vil være aktiviteter for børn, lotteri med værker af de udstillende kunstnere, og hyggelige ”caféer” forskellige steder på området.
Hvis du ikke har udstillet tidligere, men gerne vil være med, så send en mail allerede nu til ”Kunstens Dag”s koordinator, Henning Bek: email hidden; JavaScript is required
Sted: Annexgården, Skandrups Allé 7,
Hareskov bibliotek og
Hareskov Skole, Poppel Allé 12