HARESKOVENS SPISE- OG GIFTSVAMPE – OG OPLÆG TIL EN SVAMPETUR

Mandag den 19. september, kl. 19:30-21:00

Jørn Gry er medlem af Svampeforeningens bestyrelse. Han har diplom i svampekundskab og har ledet mange svampeture, også for HMB.

Jørn vil fortælle om de bedste spisesvampe og de farligste giftsvampe, vi kan finde i de omliggende skove – og desuden lidt om de mange andre svampe. Forskellige nyere svampebøger bliver præsenteret sammen med værktøjer på internettet til svampebestemmelse. Foredraget er også oplæg til svampeturen 25. september.

Medbring gerne svampe fra din have eller fra skoven, så ser vi på dem i pausen. Du skal notere dig voksestedet for de svampe, som du tager med.

Gratis adgang: Alle er velkomne

Tilmelding: Senest 12. september til Hareskov Bibliotek ved personlig henvendelse eller pr mail til email hidden; JavaScript is required

Mødeleder: Jørn Gry

Sted: Hareskov Bibliotek, Poppel Allé 12.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.