Debatforum

leninDEBATFORUM – LENIN

Onsdag den 3. december kl. 16:00-17:30

Kurt Jacobsen, professor ved CBS

Vladimir Lenin levede to liv: Ét i levende live (1870-1924), og ét som ikon og myte. I kraft af begge liv er Lenin utvivlsomt den personlighed, der har haft størst indflydelse på 20. århundredes verdenshistorie.

Umiddelbart og direkte som leder af Oktoberrevolutionen 1917 satte han en proces i gang, der ledte frem til 2. verdenskrig og den kolde krig, og indirekte blev han et samlende symbol for en verdensomspændende bevægelse, der endte med at kontrollere halvdelen af verden, inden det hele ebbede ud fra 1980erne. Foredraget vil fokusere på Lenins betydning, både under Oktoberrevolutionen 1917, men især i tiden efter hans død. I den forbindelse vil forholdet mellem Lenin og Stalin stå centralt.

Kurt Jacobsen er professor i historie ved Copenhagen Business School. Han blev dr. phil. i 1994 på en biografi om den mangeårige formand for DKP og stifter af SF, Aksel Larsen, og har skrevet flere bøger og artikler om forholdet mellem DKP og Sovjetunionen. Udgav i 1981 en biografi om Stalin og i 2012 en biografi om Lenin.

Mødeleder: Jørn Gry

 

Mødeleder: Jørn Gry

Tilmelding: Senest 30.11 ved personlig henvendelse på Hareskov Bibliotek eller på email:
email hidden; JavaScript is required

Sted: Hareskov Bibliotek, Poppel Allé 12

Dette indlæg blev udgivet i Debatforum. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.