Debatforum

Hvad er politiet for en størrelse og hvordan uddannes en betjent?

Onsdag den 27. februar 2013 kl. 16

Karsten Petersen var i 20 år chef for Politiskolen. I Debatforum fortæller han, hvordan man uddanner en ung mand/kvinde til at blive en god politibetjent. Hvilke krav stilles der for at blive optaget på uddannelsen?

Fortællingen går lige fra politiets oprettelse til emner som: Statspolitiet. Retsplejereform.
Rigspolitiet. Enhedspoliti – eller decentralt politi? Politiet under besættelsen og retsopgøret.

Kommunalreform og politireform i 1970´erne – og så igen nye rammer for politiets virksomhed med politireformen i 2007, som bl.a. ændrede politiuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse med masteruddannelse som overbygning.

Dansk politi er et mønstereksempel for andre lande og bliver derfor bedt om at hjælpe med udvikling af politi og politiuddannelse i nye demokratier/stater.

Karsten Petersen, der bor i Værløse, er uddannet som officer, blev cand.jur. i 1974, har bl.a. været fuldmægtig hos Folketingets Ombudsmand, politifuldmægtig i Gladsaxe og ansat i Rigspolitiet, før han blev chef for Politiskolen 1990-2010.

Gratis adgang
Tilmelding: Børge Egelund Jørgensen
email hidden; JavaScript is required Tlf. 4498 8003
Sted: Hareskov Bibliotek, Poppel Allé 12

Dette indlæg blev udgivet i Debatforum, Nyheder. Bogmærk permalinket.

Der er lukket for kommentarer.