Manden bag DR-Dramas største succeser fortæller
Søndag den 9. oktober 2011 kl. 14
Sven Clausen fortæller om de strategier og anstrengelser, der ligger bag succes-historien, krydret med anekdoter og illustreret med klip fra DR’s mange serier.
Omtrent 3 millioner danskere fulgte med, da TV-serien ”Krøniken” igennem et par sæsoner første gang rullede over skærmen. Serien blev den foreløbige kulmination på DR’s rejse bort fra TV-Teater til den langt mere filmbaserede TV-serie. Man har ligefrem kaldt årene fra 1994, hvor Lars von Triers ”Riget” blev vist på DR, frem til disse års ”Forbrydelsen” og ”Borgen” for TV-seriens gyldne år i Danmark.
International anerkendelse er det også blevet til i en lind strøm, siden ”Rejseholdet” i 2002 i New York blev tildelt en Emmy (TV-branchens svar på filmens Oscar)
DR’s dramaproducent Sven Clausen har været med hele vejen, i 27 år. Ud over ”Krøniken” og ”Rejseholdet” har han haft ansvar for bl.a. ”Taxa”, ”Ørnen”, ”Sommer” og ”Livvagterne”.
Sven Clausen er kåret som bedste internationale producer og tildelt dansk TV-branches ærespris.
Læs mere om arrangementet her: efterår-2011-soendag-endelig-pdf
Pris: Medlemmer 40 kr. Andre 60 kr.
Tilmelding: Børge Egelund Jørgensen
email hidden; JavaScript is required
Tlf. 4498 8003
Sted: Hareskov Bibliotek